Riffelundervisning

6 timers undervisning

Hvem har valgt din riffel og kikkerten, der sidder på. DIG eller sælgeren i jagtbutikken.

På hvilke grundlag traf du valget af kaliber, riffel og kikkert  - og har du tænkt over, at man ikke kan give erfaring til andre, men at erfaring er noget man selv skal opleve.

Som professionel skydeinstruktør ved politiet arbejder jeg dagligt med netop at lade skytter erfare hvad der virker og hvorfor, men lige så vigtigt, lade dem prøve, hvad der ikke virker. Du bliver nemlig kun bedre, hvis du accepterer at fejle og derefter lære af det.

På baggrund af min erfaring har jeg lavet et koncept til jagtskydning som på 6 timers undervisning med en blanding af indlæring, rutinering og konkurrencer, kan udvikle dine kompetencer inden for følgende discipliner:

  • Indskydning, div. skydestillinger
  • Mestre at komme hurtigt til skud
  • Optimerer skydning med skydestok
  • Støtteben og fra skydetårn
  • Langdistance ved brug af kliktårn og andre hjælpemidler
  • Skydning til bevægeligt mål

Herefter er du ikke kun en bedre skytte, men med garanti også bedre forberedt til, at ramme plet næste gang du skal købe riffel og optik, og dermed finde lige præcis det du skal bruge.

Midtjysk Jagt Riffelskydning 004
Skud fra skydetårn
Midtjysk Jagt Riffelskydning 012
Midtjysk Jagt Riffelskydning 019
PCP luftriffel. Luftriflerne betjenes ganske som en jagtriffel.
PCP luftriffel. Luftriflerne betjenes ganske som en jagtriffel.

Skal jeg selv have riffel med?

Hvis du ønsker træning med din egen riffel finder jeg en egnet skydebane, hvor vi kan træne, men du behøver faktisk ikke eje en riffel for at modtage undervisningen.

Jeg har lavet en 100 meter luftriffel bane med alt ovenstående inklusiv. Undervisningen vil derfor foregå med kraftige PCP luftrifler, som lånes af mig. Luftriflerne betjenes ganske som en jagtriffel, hvor der skal repeteres mellem skuddene og træningen vil derfor være direkte overfør bar til skydning med jagtriffel.

Såfremt man føler seriøsiteten går af træningen ved at bruge kvalitets luftrifler i stedet for jagtrifler, så har man netop brug for mere indsigt i skydning med riflede våben, da det er præcist de samme faktorer, som spiller ind, hvad end det er skydning med det ene eller det andet.

Forskellen er blot at man ved mig vil kunne skyde 100-150 skud på en dag uden at få ondt i hverken skulder eller pengepung.

Bjarke og Eline Johnsen 22.04.2019

Vi deltog i riffelkursus hos Sune og var meget tilfredse med forløbet.
Vi fik gennemgået alt det basale, og prøvede en masse skydeøvelser og forskelligt udstyr.
Det var en meget fleksibelt kursus, hvor der var mulighed for at have særligt fokus på det vi havde mest brug for.

Meget anbefalelsesværdigt.

René Palsgaard 29.04.2019

Jeg deltog i et riffelkursus hos Sune og kan varmt anbefale det! Jeg ønskede en bedre samling på 100m banen samt en generelt bedre forståelse for hvilke metoder jeg selv kan bruge, for at blive bedre med min riffel.

Jeg føler mig nu mere sikker i min riffelskydning og har en markant bedre samling på mine skud - Selv i diverse siddende/stående skydestillinger. Jeg kan selv korriger mine "fejl" og dermed arbejde på mine svage punkter.

Oven i hatten fik jeg prøvet alt muligt grej af, så jeg nu er mere sikker på hvilke hjælpemidler der passer mig bedst.

Alt i alt en super eftermiddag/aften og i godt afslappet selskab - Kan varmt anbefales!